Hos LB Plankeborde har du mulighed for selv at designe dine møbler. Du sammensætter selv materiale, mål, bordplade, understel mm. Vi arbejder især med eg, elm, valnød, ask og douglas. Kontakt os hvis du ønsker andre træsorter. Desuden laver vi gerne understel af stål, og det kan også være træ eller en kombination af træ og stål.
Du er velkommen til at kontakte os på telefon 28 14 54 02 eller sende en e-mail til post@lassebach.dk, hvis du vil have en snak om dine ønsker til dit plankebord.
Vi har samlet forskellige former for bordplader og understel her på siden. Du kan sammensætte disse på utallige måder, men du kan også bruge det som inspiration. Det kan være, at du er glad for designet på en bordplade her på siden, men ønsker en anden træsort eller en anden overfladebehandling. Du kan også selv medtage det ønskede træ, eller måske har du allerede en bordplade, som skal have nyt understel, eller måske har du et understel, hvor bordpladen skal udskiftes.
Du kan også vælge træ blandt vores mange træstammer på vores eget savværk. Vi har altid masser træ på lager, som har ligget til tørre i mange år. Det betyder, at træet er klar til brug. Vi benytter ovntørret træ til indendørs brug, og vi bruger lufttørret træ til havemøbler og lignende udenfor. Vi råder og vejleder gerne om design samt valg af træsorter og overfladebehandling.